Se beskrivelser og billeder

Ulf J. Johansson
Valgt som formand for Novo Nordisk Fondens bestyrelse i 2005.
Ulf J. Johansson (født 1945), dr. techn. og grundlagde i 1990 Europolitan Holdings AB, en svensk GSM mobiltelefonoperatør, der var børsnoteret fra 1994 til 2003. I 2005 fratrådte han posten som formand for bestyrelsen i Europolitan Vodafone AB.
Ulf J. Johansson har i perioden 1998 til 2005 været bestyrelsesmedlem i Novo Nordisk A/S. I 2000 indtrådte han i Novo A/S' bestyrelse, hvor han blev formand i 2005. Ulf J. Johansson har ligeledes været medlem af Novo Nordisk Fondens bestyrelse i perioden 1998 to 2000.
I 2005 blev han også medlem af bestyrelsen for TelefonAB LM Ericsson. Han er formand for bestyrelsen i Acando AB og Eurostep Gruppen AB, samt bestyrelsesmedlem i Trimble Navigation Ltd. Fra 1998 til 2003 har Ulf J. Johansson været formand for bestyrelsen for kungliga Tekniska Högskolan, Stockholm og siden 1990 har han været medlem af det svenske Akademi for ingeniørvidenskaber.

Jørgen Boe
Næstformand i Novo Nordisk Fondens bestyrelse siden 2000.
Jørgen Boe (født 1946), uddannet cand. jur. fra 1971 og er advokat med møderet for Højesteret.
I perioden 1971 til 1989 underviste han i faget proces på Københavns Universitet og i erhvervsret på Handelshøjskolen i København. Jørgen Boe er formand for bestyrelsen i Axel Wirenfeldts Fond, Berger Plus Print Promotion A/S, Bondo Kontormøbler A/S, Ernst & Young Fonden, Gudrun og Johannes Lehmanns Legat, Petax A/S og Totalkredit
Pensionsreguleringsfond endvidere er han medlem af bestyrelsen i Novo A/S.
Jørgen Boe har siden 1977 været advokat og partner i advokatfirmaet Kromann Reumert.

Bo Ahrén
Medlem af Novo Nordisk Fondens bestyrelse siden 2005. Han har ligeledes været medlem af Novo Nordisk Fondens Nordiske Forsknings Komite siden 2001 og formand fra 2005, samt medlem af Novo Nordisk Fondens priskomite fra samme år.
Bo Ahrén (født 1952), læge 1978, med. dr. siden 1981. Siden 1995 har han været professor i klinisk metabolisme ved medicinsk fakultet på Universitetet i Lund. Fra 2000 har han været konsulent på Lunds Universitetshospital, endokrinologisk afdeling. I årene 2004-2005 var han overlæge i Skåne Regionen, Sverige.
Bo Ahrén er en aktiv forsker indenfor diabetes. Han har publiceret over 600 originale videnskabelige artikler og oversigtsartikler om insulin sekretionen. Hans forskning har gennem de seneste par år koncentreret sig omkring incretins virkning, med særlig vægt på udvikling af ny behandling af type 2 diabetes baseret på incretin hormonet GLP-1.
Siden 2006 har Bo Ahrén været dekan ved medicinsk fakultet på Universitetet i Lund.

Medlem af Novo Nordisk Fondens bestyrelse siden 2000. Formand for Novo Nordisk Fondens læge-og naturvidenskabelige komite siden 2000, samt medlem af Novo Nordisk Fondens priskomite siden 1997.
Niels Borregaard (født 1951), speciallæge i medicinske sygdomme og blodsygdomme, dr. med. 1982.
Niels Borregaard er medlem af bestyrelsen for Alfred Benzon's Fond og Svend Andersen Fonden, medlem af Rigshospitalets forskningsråd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets forskningsudvalg, og Region Hovedstadens forskningsudvalg, medlem af Akademisk Råd, Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Københavns Universitet og medlem af Københavns Universitetshospitalers Ledelsesforum. Chefredaktør for European Journal of Haematology siden 2000.
Han har siden 2000 også været medlem af bestyrelsen for Steno Diabetes Center.
Niels Borregaard har siden 1998 været professor i blodsygdomme ved Københavns Universitet og klinikchef hæmatologisk klinik Rigshospitalet.

Medlem af Novo Nordisk Fondens bestyrelse siden 2003.
Hans Ejvind Hansen (født 1942), uddannet cand.polit.
Fra 1968 til 1978 var han beskæftiget først i Økonomiministeriet og siden i en række professionelle organisationer. Fra 1978 til 1995 medlem af direktionen i forskellige finansielle virksomheder, herunder formand for direktionerne i Nykredit, Københavns Handelsbank og Baltica Forsikring.
Fra 1995 til 2005 var han formand for bestyrelsen for Københavns Fondsbørs.
Hans Ejvind Hansen er formand for bestyrelsen for Statens Ejendomssalg (Freja Ejendomme), for Nykredit Invest og ATP Invest. Desuden er han medlem af bestyrelserne for bl.a. LD, FIH Erhvervsbank og Danmarks Statistik.
Siden 1995 har han været formand for censorkorpset, tilknyttet universiteternes økonomistudier.

Medlem af Novo Nordisk Fondens bestyrelse siden 2002 (medarbejderrepræsentant).
Ulla Morin (født 1954), ansat som laborant i Novozymes siden 1990.

Medlem af Novo Nordisk Fondens bestyrelse siden 2006.
Kurt Anker Nielsen (født 1945), cand. merc. fra Handelshøjskolen i København (1972).
Kurt Anker Nielsen har tidligere været koncernøkonomidirektør og viceadministrerende direktør i Novo Nordisk A/S samt tidligere administrerende direktør i Novo A/S.
Næstformand for bestyrelsen for Novozymes A/S og medlem af bestyrelsen for Novo Nordisk A/S.
Han er formand for bestyrelsen i Reliance A/S og Collstrups Mindelegat. Desuden er han bestyrelsesmedlem i LifeCycle Pharma A/S, Zymogenetics, Inc. (USA) og Vestas Wind Systems A/S. I de fire sidstnævnte selskaber er Kurt Anker Nielsen tillige formand for revisionskommiteen.

Medlem af Novo Nordisk Fondens bestyrelse siden 2002, samt medarbejderrepræsentant i Novo Nordisk A/S bestyrelse siden 2006.
Søren Thuesen Pedersen (født 1964), uddannet kemi ingeniør i 1988. Indtil 1994 arbejde han som afdelingsleder i Nycomed DAK (Chemical and Analytical Development).
Søren Thuesen Pedersen har været ansat i Novo Nordisk siden 1994, hovedsagligt indenfor kvalitet- og produktionsområdet som specialkemiker og leder af forskellige afdelinger.
Han arbejder nu som specialist i Global Quality Development, External Affairs.

Medlem af Novo Nordisk Fondens bestyrelse siden 1998 (medarbejderrepræsentant), samt medlem af bestyrelsen i Novo Nordisk A/S.
Stig Strøbæk (født 1964), uddannet elektriker. Han har ydermere taget en uddannelse for bestyrelsesmedlemmer hos Danske Medarbejderes Kapital Pensions Fond (LD) i 2003.
Stig Strøbæk arbejder p.t. i Novo Nordisk (Product Supply) som elektriker.
