Humanitær støtte
Fonden støtter humanitære formål i form af større enkeltbevillinger til NGO'er (ikke-statslige organisationer).
Fonden sikrer sig, at de humanitære organisationer, som den støtter, har fokus på menneskers sundhed og velfærd, er anerkendte og fremlægger offentlige revisionsgodkendte regnskaber. Med hensyn til de sociale formål som Fonden støtter, vægtes at de fremmer velfærd for mennesker i Danmark. For disse bevillinger modtager Fonden afrapportering.
De seneste tre år har Fonden bl.a. støttet Rehabiliteringscenter for traumatiserede flygtninge, Læger uden Grænser, Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp.
